Endelige lykkedes det Dante, ledsaget af sin guide Vergil, den antikke romerske digter, at komme ud af Helvede og at se stjernerne på ny: ”A riveder le stelle”, som er det vers Dante slutter sin helvedesrejse med.
(danske vers af Knud Hee Andersen 1963)
Af denne skjulte vej gik nu min fører | Lo duca e io per quel cammino ascoso |
og jeg for at gense den lyse verden, | rammo a ritornar nel chiaro mondo; |
og uden nogen tanke om at raste | e sanza cura aver d’alcun riposo, |
vi klatrede op, han først og jeg i følge, | salimmo sù, el primo e io secondo, |
indtil jeg i en kredsrund åbning skimtede | tanto ch’i’ vidi de le cose belle |
de skønne ting, som Himlens hvælving bærer, | che porta ’l ciel, per un pertugio tondo. |
og vi gik frem at se på ny dens stjerner. | E quindi uscimmo a riveder le stelle. |
(Helvede, XXXIV Sang, 134-139) | (Inferno, Canto XXXIV, 134-139) |
A riveder le stelle
”A riveder le stelle” er også titlen på den online udstilling på Le Gallerie degli Uffizis hjemmeside.
Her kan man se nogle fantastiske skitser/tegninger af Federico Zuccari (1540-1609), som er delt i tre dele: Helvede, Skærsilden og Paradiset. Her er linket, god fornøjelse:
https://www.uffizi.it/mostre-virtuali-categorie/a-riveder-le-stelle
Skærsildsbjerget er det sted hvor de angrende menneskers sjæle renser sig og dermed bliver værdige til at stige op mod himlen. Skærsilden er opdelt i syv afsatser. På vej mod toppen af bjerget, hvor det jordiske paradis befinder sig og hvorfra menneskene vil svæve op i det himmelske paradis (Edens have), falder Dante i søvn og drømmer om en Lea.
Her følger versene fra Skærsilden XXVII Sang
(danske vers af Knud Hee Andersen 1963)
Imens jeg grundede og dem betragted | Sì ruminando e sì mirando in quelle, |
Kom søvnen over mig, den søvn, der ofte | mi prese il sonno; il sonno che sovente, |
Får nys om tingene, før de er hændet. | anzi che ‘l fatto sia, sa le novelle. |
Og, tror jeg, i den time, da fra østen | Ne l’ora, credo, che de l’oriente, |
på himlen Venusstjernen lyser frem, | prima raggiò nel monte Citerea, |
Der altid synes tændt af elskovs lue, | che di foco d’amor par sempre ardente, |
Der viste sig i drøm for mig en kvinde | giovane e bella in sogno mi parea |
Fager og ung, som vandred på en slette, | donna vedere andar per una landa |
Imens hun blomster plukkede og nynned. | cogliendo fiori; e cantando dicea: |
(Skærsilden, XXVII Sang, 91-99) | (Purgatorio, Canto XXVII, 91-99) |
Har I lyst til at høre mere om Dante, så følg med online på www.dante-alighieri-cph.dk/ eller på Facebook https://www.facebook.com/dantealighiericph og hold øje med hvornår I kan se streaming af min kommende webinar-serie om film inspireret af Dantes univers.