I otte år har Paolo Cognetti boet i en hytte over landsbyen Brusson i Aostadalen, lidt syd for Monte Rosa massivet. Brusson ligger i en højde på 2000 m. Her har forfatteren lokaliseret handlingen i romanen De otte bjerge, en stærk roman om bjerge og om venskab, som i år har vundet litteraturpræmien Strega: ”Et bjerglandskab er ikke alene sne, slugter, klippefremspring, elve, søer og sætere. Det er en måde at leve livet på…”
Hovedpersonen er Pietro, en dreng fra byen, ensom og lidt stridbar. Hans forældre har en fælles lidenskab for bjerge. Her har de lært hinanden at kende, blev forelskede og gift: ”ved foden af Cime di Lavaredo i Dolomitterne, foran den lille kirke, som er der.”
Pietro tilbringer alle somre i den imaginære landsby Grana ved foden af Monte Rosa, ”dette sted, begrænset på bjergsiden af det grå jernmassiv og på dalsiden af en kløft, som gør adgangen vanskelig, men som gennemstrømmes af en elv, som hylder stedet fra første øjeblik.” Her venter Bruno på ham, hans bedste ven.
For kort tid siden har Paolo Cognetti præsenteret sin bog på Det italienske Kulturinstitut i Oslo. Hvem ved, om vi vil få fornøjelsen at høre ham i København!
