Paradisets univers er enormt luftigt og æterisk, den er delt op i ni sfærer. Her befinder de salige sig. I den tiende himmel, det egentlige Paradis, som hedder Empyreum, er Dante samme med Beatrice og møder Gud:
”Der var tre kredse af lys. De to af dem spejlede hinanden som to regnbuer. Den tredje var den ild, der stod fra dem begge. Det var Treenigheden, han så. Og den ene af kredsene tog skikkelse af et menneske, men uden at træde ud af enheden”.
(Paradiso, 33, fra Fortællinger fra Dante Den guddommelige komedie af Ebbe Kløvedal Reich)
Her følger versene fra Himlen, XXXIII sang
(danske vers af Knud Hee Andersen 1963)
Nu slog mine vinger ikke til | ma non eran da ciò le proprie penne: |
– men det var for mig, som min sjæl blev ramt af | se non che la mia mente fu percossa |
et lys, hvorved dens længsel nåede målet. | da un fulgore in che sua voglia venne. |
Den høje fantasi jeg ikke mægted, | A l’alta fantasia qui mancò possa; |
men alt bevægede min hu og vilje, | ma già volgeva il mio disio e ‘l velle, |
som hjulet drejes støt, den Kærlighed, | sì come rota ch’igualmente è mossa, |
der driver solen og de andre stjerner. | l’amor che move il sole e l’altre stelle. |
(Himlen, XXXIII Sang, 139-145 | (Paradiso, Canto XXXIII, 139-145 ) |
Dante er en uendelig inspiration for kunstnere
Dante har inspireret mange kunstner igennem tiderne, som har skildret de forskellige sange i komedien, blandt kunstnerne findes Botticelli, Michelangelo, Gustave Dorè, Eugène Delacroix, William Blake med flere. Den Guddommelig Komedie har også inspireret mange forfattere, teaterfolk og filminstruktører, bl.a. Lars Von Trier med sin film The House That Jack Built (2018).
En rejse i Dantes Italien
Dantes Komedie er også en rejse i de steder i Italien som beskrives detaljeret. Ikke kun Firenze, hvor han blev født, og Ravenna, hvor han døde, men også mindre steder og boliger der var vært for ham under hans eksil, såsom Malaspina slot og nogle af de smukkeste og mest ædle byer i Italien, hvor han fandt ly, som f.eks. Verona, Mantova og Bologna. Turen fortsætter til Toscana og Liguria, Casentino, mellem Arezzo og skovene i Toscana-Romagna Appenninerne op til Po-deltaet og derefter Marche med Gradara-slottet, hvor de to elskende Paolo og Francesca blev dræbt. Fra nord til syd, ikke kun en rejse gennem historie, kunst, kultur, men også en rejse, der formår at gendanne de flygtige billeder fra en fortid, der stadig skaber nye dybder i vores hukommelse.
Har I lyst til at høre mere om Dante, så følg med online på www.dante-alighieri-cph.dk/ eller på Facebook https://www.facebook.com/dantealighiericph og hold øje med hvornår I kan se streaming af min kommende webinar-serie om film inspireret af Dantes univers.