Filmkulisser i to UNESCO kulturarvsområder i Postbudet (1994) af Michael Radford

di Giuliana Holm
1,1K Visite

De Æoliske Øer på Sicilien og øen Procida i Napolibugten

Øen Salina på Sicilien, Pollara strand


Den smukke og poetiske Postbudet fortæller en intens og tankevækkende fiktiv historie om, hvordan de mennesker, man møder på sin livsbane, kan åbne helt nye verdener.
Historien foregår i den periode, hvor den chilenske digter Pablo Neruda levede i eksil uden for Chile, i begyndelsen af 50erne. I dette fiktive univers flytter Neruda til en lille italiensk ø, hvor de fleste er analfabeter, men med den kendte digters ankomst følger en stor mængde post fra hele verden. Det bliver derfor nødvendigt at ansætte et ekstra postbud. Mario Ruoppolo, en dårligt uddannet fisker, med drømme om noget mere i livet, bliver Nerudas private postbud. De to udvikler et venskab og Marios forståelse og værdsættelse af poesi udvides. Endda så langt, at han lærer hvordan poesi kan anvendes til at vinde den smukke Beatrice.
Postbudets strand og Marios hus blev filmet ved Pollara på Salina, en af de æoliske øer, de 7 vulkanske øer nord for Sicilien. Øen blev valgt til optagelser af de naturlige landskaber. Pollara ligger oppe på en klippeskrænt i Porre-bjergets sekundære krater, hvor halvdelen er skredet i havet. Blandt filmkulisserne fra dette sted er Nerudas lyserøde villa med havudsigt, som ligger mellem kirken og den lille havn inde bag en lille olivenlund. Ved at fortsætte ad samme vej kommer man ned til den lille havn med de ejendommelige grotter. Fra den lille havn kan man også se stranden ved klippevæggen. Ud over vandet er der en udsigt til naboøen Filicudi og den massive klippeblok Il Faraglione.
Alle de scener, hvor Mario cykler gennem bjerge, der grænser ud mod et koboltblå hav, er optaget på øen Salina. Den anden del af filmen er optaget på øen Procida, som ligger lige ud for det hektiske Napoli. Her blev mange af scenerne fra Postbudet optaget, bl.a. i Corricellas gader og nede ved den kulørte og lidt søvnige havn. Det gælder ikke mindst den lille café, der i dag blot hedder Locanda del Postino. Hovedpersonen Mario spilles af det store napolitanske talent Massimo Troisi, som døde af et hjerteanfald, 41 år gammel, kun tolv timer efter at filmen blev færdigoptaget. Han er en de få skuespillere, der er blevet nomineret til Oscar efter deres død.
Hvis du er interesseret i at høre flere spændende detaljer om filmen, så følg med i hvor og hvornår jeg holder det næste foredrag i efteråret.
Læs mere om Giuliana Holm på www.giulianamedia.dk

Øen Salina på Sicilien


Øen Procida, Napolibugten


Locanda del postino i øen Procida, Napolibugten

You may also like

Lascia un Commento

Questo sito usa i cookies per gli strumenti di analisi statistiche.   Per saperne di più

Questo sito web utilizza i cookie per migliorare la tua esperienza. Daremo per scontato che tu sia d'accordo, ma puoi annullare l'iscrizione se lo desideri. Accetta Leggi di più

Privacy & Cookies Policy