Den lille landsby Badolato i provinsen Catanzaro har ingen biograf, men et kommunalt teater, som rummer La Compagnia del Teatro del Carro [Teaterkompagniet Vognen] (stiftet i 1986 af kunstnerne Pino Michienzi og Anna Maria De Luca).
Også denne sommer er Teatro del Carro gået udenfor i det fri på offentlige pladser i byen. Med deres revy ”Badolato Summer Theatre ’21 – (overlevende) kunstnere i en Covid-tid (II)” har de taget tilskuerne med på spadseretur gennem byens stræder, på strande og langs Badolatos marina, og op på bjergene, der er vansiret af ildebrande, for at lytte til ”L’altissimo Canto – In voce di Donna” (”Den højeste sang – i kvindestemme”). Projektet med at lytte til omvandrende poesi omfattede 12 sange fra Den guddommelige Komedie som en del af fejringen af 700-året for Dante Alighieris død. Sangene blev opført i august måned på 12 forskellige steder i en cyklus på 4 dage. Hele denne cyklus blev gentaget 2 gange, hver gang på forskellige steder.
I den fortryllende atmosfære henlagt til gyderne i det middelalderlige kvarter var hver tilskuer udstyret med en taburet, et hæfte med en beskrivelse af dagens sange samt en lille flaske vand. Hver forestillingsdag kunne man lytte til 3 forskellige sange. På turen gennem byens gader benyttede forestillingen sig af fascinerende naturlige scenarier, beriget af lyseffekter og original digital musik, skabt af Remo De Vico. Den trådløse teknologi gjorde det muligt frit at flytte højtalere, mikrofoner og lys til forskellige locations, uden forhindringer fra elektriske kabler. I Via Dante Alighieri stående oppe på en trappe til en beboelse begynder Anna Maria De Luca aftenen ved at fremføre femte sang af Helvede, med Dantes møde med det liderlige par Paolo og Francesca i anden cirkel. Efter sangen tager man hver især sin skammel og fortsætter til ”Skærsilden”, hvor Annamaria Zuccaro gengiver den 30. sang, hvor Beatrice mellem påkaldelser og sange viser sig på en vogn. Hun bebrejder Dante strengt, at han er nedbrudt over Virgils forsvinden.
Han befinder sig derimod på stranden ved marinaen på et sted valgt til anden sang af Skærsilden, omtrent på højde med restaurant Ancora. Et perfekt sted til at henlægge den strand, hvor Dante og Virgil ser styrmandsenglen lægge til og hans lille båd med de angrendes sjæle om bord.
Blandt de udvalgte sange fra ”Paradiset” var første sang en optagelse med afdøde Pino Michienzi, hvor Dante, nu fri for synd, ledsaget af Beatrice stiger op til Paradis. I denne sang hævder Dante, at han har været i Empyreum (det himmelske paradis) og for at beskrive, hvad han har set, påkalder han Apollon, fordi musernes hjælp ikke længere er tilstrækkelig.
Der var flere kvindelige skuespillere, der fremførte de 12 sange fra Helvedet, Skærsilden og Paradiset: Anna Maria De Luca, Lucia Cristofaro, Alessia Iacopetta, Amalia Lostumbo, Paola Tarantino og Annamaria Zuccaro. Desuden 2 sange fremført af og optaget med Pino Michienzi.
Luca Michienzi fik idéen til projektet og instruerede forestillingen, som blev realiseret som en del af aktiviteterne og produktionerne ved Residenza Artistica della Calabria, Migra Menti ved Compagnia Teatro del Carro/Pino Michienzi, bistået af Luca Napoli, Francesco Gallelli, Alessia Iacopetta, Francesco Palmiero med støtte fra regionen Calabria, Mic og protektion fra Badolato kommune.
I løbet af sommeren 2021 blev Badolato og mange andre steder i Calabrien, såvel som på Sicilien og Sardinien, desværre ramt af et flamme-helvede og uophørlige ildebrande i juli og august. De efterlod bag sig et dystopisk landskab med ødelæggelse af skov i bjergene. Pyromaner, samvittighedsløse kriminelle ødelagde en uvurderlig arv af skov. En miljø-katastrofe, hvis konsekvenser planeten vil komme til at bøde for.
Teatro del Carro greb chancen til at demonstrere imod de ukontrollerede ildebrande, der bredte sig midt i myndighedernes generelle ligegyldighed og borgernes afmagt. Valget med på exceptionel vis at iscenesætte forestillingen ”L’altissimo Canto” i de afbrændte bjerge i nærheden af Badolato skabte en stemning af ubehag, smerte og raseri, der passede til de fordømte i Helvedet. En ” hurtig digterisk indgriben”, sådan definerede organisatorerne af demonstrationen det. Den var spontan, fredelig og stærk, med det formål at iværksætte en symbolsk handling, som en modsætning til volden i de påsatte brande – poetiske handlinger, uegennyttige medmenneskelige handlinger, som viser en konkret reaktion og havde til hensigt fysisk at anbringe sig foran disse landskaber fra helvede, forkullede og afbrændte, ved at udbrede det ved hjælp af optræden, med ord om skønhed og indre genfødsel.
Teatro del Carro ikke alene overlevede COVID i år, men undslap også flammerne, fra noget ubeskriveligt tragisk som det helvede af ukontrollable ildebrande denne sommer, ildebrande, som de sagkyndige siger for 98 procents vedkommende er påsatte. Det vil være op til efterforskerne at finde ud af, hvad der ligger bag så ødelæggende brande i egne, der ofte er umulige at nå frem til. De calabriske skove optager store mængder af CO2 og træerne forhindrer med deres rødder jordskred forårsaget af skybrud. For ikke at tale om dyrelivet og biodiversiteten med insekter og dyr, der blev brændt i luerne.
