Giuseppe L. Bonifati, årgang 1985, er en mangesidet og utrættelig skuespiller, dramaturg og teaterdirektør. Han har base i Danmark og med sin teatergruppe DOO, der nu er en del af det nystiftede “Det flyvende Teater”, har han rejst rundt i hele verden, fra Frankrig til Rusland, fra Costa Rica til Indien. Bonifati har gennem sit engagement og talent høstet megen anerkendelse, bl.a. har han modtaget den ansete Premio Fersen.
I 2021 præsenterede Bonifati i Danmark et intimt og dramatisk gensyn med Dante Alighieris Den guddommelige Komedie. Forestillingen, med titlen “Ed elli a me” (citat fra 3. sang: “Og han til mig”) blev mulig gennem et samarbejde med CISPA – Copenhagen International School of Performing Arts – Det italienske Kulturinstitut, Københavns kommune, Kulturministeriet, Comitato Dante 21, Lasson Andersens Fond, la Società Dante Alighieri. Desuden bidrog professor Pia Schwarz Lausten, Københavns Universitet.
Vi bad Giuseppe L.Bonifati, i hans rolle som teaterdirektør, om at stille vores nysgerrighed mht hans måde at lave teater på og forestillingen helliget Dante.
Goddag Giuseppe, lad os begynde med at definere teatergruppen DOO (acronym for Divano Occidentale Orientale), som du har stiftet i 2010. Tre år senere sluttede Linda Sugataghy sig til: hvorfor “vision, aesthetics, action”?
Jeg tror, at disse tre elementer er summen af scene-optræden: gruppen DOO er nemlig karakteriseret af stor opmærksomhed på vision, stræben efter et højt æstetisk niveau og en umiddelbarhed, som udspringer fra interaktion med publikum.
Og nu tre adjektiver, som IKKE definerer din måde at lave teater på.
Frygtelig, upræcis og statisk.
I dine interviews taler du ofte om forhindringer, der gør det svært at opnå skønhed gennem kunsten. Hvad er de største vanskeligheder, som du er stødt på som teaterdirektør?
Først og fremmest: den begrænsede tid til at realisere opgaverne. For det andet, at finde en overensstemmelse mellem ens egen æstetiske vision og publikums smag.
Vi kommer nu til forestillingen Ed elli a me, en performance skabt i anledning af 700-året for digteren Dante Alighieris død. Her føres tilskuerne af Dante, den spanske skuespiller Alberto Martinez Guinaldo, og Vergil, fremstillet af den danske operasanger Fritjof Fuglesang, til Helvedes indre, hvor der venter dem en ganske særlig speed date: tre minutter hvor hver fordømt sjæl, spillet af en skuespiller fra CISPA, tilstår sin synd, som har ført ham derhen. I baggrunden høres originalmusik skabt af komponisten Claudio Passilongo. Hvordan opstod denne idé?
Idéen om speed dating opstod fra det faktum, at forestillingen er “site-specific” (hver scene på sit sted). Forestillingen spilles i det gamle og fascinerende Universitetsbibliotek, en slags “videns-fængsel”. Biblioteket har tredive “celler” og en balkon: derfor tænkte vi på det samme antal mikro-optrædener på hver cirka tre minutter. Jeg bad skuespillerne om at viske tavlen ren for forudgående viden om Den guddommelige Komedie for at gøre opførelsen til et organisk værk, der passede til stedet. For den nysgerrige er der her en smagsprøve på forestillingen Ed elli a me.
Hvilke forbilleder har inspireret dig til at adaptere Dantes digt?
Helt sikkert William Blake, men også store kunstnere som Gustave Doré, hvis mest kendte værk netop er illustrationerne til Divina Commedia, Auguste Rodin, skaberen af “Porta dell’inferno”, og Sandro Botticellis tegninger på pergament til værket “Il Sommo Poeta”.
Jeg forestiller mig, at det krævede meget research.
Jeg brugte et år; så holdt vi prøver på stedet i en uge i 12 timer om dagen.
Har du nogensinde tænkt på at henvende dig specifikt til et ungt publikum?
Ja, helt sikkert! Jeg har allerede tænkt på en turné i år. Jeg kunne godt tænke mig at beholde de samme skuespillere, men måske bliver det format med et lokalt hold, forskelligt fra gang til gang.
Afslutningsvist, et blik på fremtiden: en forhåndsmeddelelse om hvilke projekter du har i reserve?
Det første projekt, som jeg kan melde ud om er “Mågen” af Tjekhov; det bliver opført i en hangar i Billund Lufthavn (BLL), en af Danmarks vigtigste lufthavne. I projektet deltager også fire unge skuespillere, uddannet fra CISPA.
For det andet, bliver Det flyvende Teater, aktivt på en mere systematisk måde stadigt i Billund Lufthavn. Det drejer sig om et “fly-selskab”, som får dig til at flyve med fantasien. De næste ture kan afsløres gennem Facebook og Instagram.
Kort sagt, kan man betragte kunsten som en slags flyvetur hævet over virkeligheden?
Bestemt.
I en historisk periode, hvor de virkelige rejser er begrænsede, takker vi Giuseppe L.Bonifati for at lade os rejse i fantasien, fra stjernerne til skyerne – tur – retur.
