H.C.Andersen festival

di Lucia Rota
919 Visite

Fra 6. til 10. juni vil Sestri Levante danne ramme om den tyvende H.C.Andersen festival.

H.C.Andersen besøgte Italien 5 gange. Han har beskrevet sine ophold i sin dagbog, i Mit livs Eventyr, men først og fremmest i Improvisatoren. I dagbogen skriver han således:”Hvilken eventyrlig smuk aften i Sestri. Hotellet hæver sig helt tæt på havet, som ruller sig ud i store bølger. Himlen strålede med flammerøde skyer, bjergene skiftede voldsomme farver.”

I 4 dage forvandler Sestri sig til et sted fyldt med overraskelser ligesom i eventyrene.

Præmien i Sestri er helliget uudgivede historier i eventyrgenren, forfattet af børn og unge.

Torsdag den 8. juni bliver festivalen åbnet med en festlig parade med mere end 1000 børn, hvorefter følger en eksplosion af forestillinger både om dagen og om aftenen, en række lydbilleder og historier fortalt på baggrund af denne liguriske bys steder, gader, pladser og strande.

Fredag den 9. vil Voci Bianchi koret fra Carlo Felice stiftelsen åbne fortællingerne i Baia del Silenzio. Der vil være en række optrin og møder mellem Sestris gader og pladser, hvor der på 3 dage forventes mere end 50 forestillinger med kunstnere fra forskellige lande. Danmark vil naturligvis være blandt de mange deltagende lande.

Sestri er en lille by på 2000 indbyggere, beliggende yderst i Tigullio bugten, halvvejs mellem Portofino og Cinque Terre bugten. Grundlagt af romerne (det latinske navn er Segesta Tigulliorum) er det et berømt feriested takket være det milde klima og det uforlignelige landskab.

Sestri opstod som en fiskerflække, beliggende på halvøen, som strækker sig ud i havet og som deler bugten i 2 mindre med de maleriske navne “Baia del Silenzio” (stilhedens bugt) og “Baia delle Favole” (eventyr bugten) til ære for H.C.Andersen.

I juli tager mine børnebørn og deres forældre til Sestri som sædvanligt. De kan ikke deltage i festivalen, men de vil se en udstilling, som minder om den. De vil bade og spise frokost, som traditionen byder, hos “Polpo Mario”, berømt for sine eventyrlige frokoster.

Hvad angår undertegnede og min mand, så håber jeg at kunne tage derhen i september. Bedre sent end aldrig.

 

You may also like

Lascia un Commento

Questo sito usa i cookies per gli strumenti di analisi statistiche.   Per saperne di più

Questo sito web utilizza i cookie per migliorare la tua esperienza. Daremo per scontato che tu sia d'accordo, ma puoi annullare l'iscrizione se lo desideri. Accetta Leggi di più

Privacy & Cookies Policy