Skal du på ferie i Italien? Måske på Sicilien eller ved Napolibugten?
Netop i disse betagende områder vil du kunne genkende nogle af de berømte steder, hvor mange film blev optaget.
Formålet med mine filmforedrag er at vise det filmatiserede Italien fra syd til nord. I mine tidligere foredrag har jeg beskæftiget mig med filmene fra de sydlige italienske regioner. Jeg behandlede filmlocations fra regioner som Basilicata, hvor hulebyen Matera er kåret som Europas kulturhovedstad 2019. Desuden finder man også Apulien, Sicilien og de sicilianske øer i dette område. Blandt optagelserne, fra de udvalgte film, præsenterede jeg også filmkulisser fra andre regioner som Toscana, Lazio, Umbrien og Campania med Procida øen ved Napolibugten.
Min kommende foredragsrække starter igen til efteråret med flere film, hvor jeg vil føre dig rundt i en rejse gennem en række locations. Herunder Sicilien i Ragusa, Palermo, Taormina, regionen Campania, i Napoli, øen Ischia og byen Caserta, hvor det imponerende Kongeslot findes.